"COOL JUL" på en øde koralø i Stillehavet
Artikel af Mette Brandi & Foto af Hans Brok-Brandi
Trykt i NordJydske, Midtjyllands Avis
og Jydske Vestkysten den 23.-24. dec. 2006
Vi har lige gået en runde om "vores" koralø - Lady Musgrave, som vi er landet på for lidt over 4 timer siden. Vi sidder på stranden og spejder ud over det azurblå vand. Inden længe begynder solens stråler at blive gyldne. Vi er i gang med at lave aftensmad på vores trangia-sæt. Vores tvillinger Fredrik og Mathilde på 11 år og vores efternøler Nikoline på 3½ år er ved at forberede et julesangshow. De skråler af fulde hals "Det jul - det cool", mens de tørrer sveden af panden. Alle vores 3 børn ser ud til at nyde vores juleferie helt ud til fingerspidserne.
Det er omkring juletid, og vi er på juleferie i Australien. Vi har hørt om koraløen Lady Musgrave og i lang tid prøvet at få en plads på øen. Lady Musgrave er en del af den australske nationalpark ved The Great Barrier Reef. Der må kun være 50 mennesker på øen af gangen. Det har set svært ud at booke et ophold, men efter at have checket hjemmesiden dagligt i 3 måneder er det lykkedes for os. Vi skal til at spise vores kulinarisk ø-specialitet. Der er ikke meget jul over menuen: Kogte kartofler og gulerødder med løg og cremefraiche og pølser. Pigerne har valgt at finde deres egen form for juletallerkner, som er store hvide muslingeskaller - bare for at understrege oplevelsen af at være på en Robinson Crusoe ø!!! Vi sidder i sandet og spiser, imens der sænker sig en velsignet ro over forsamlingen. De fleste andre, vi har mødt på øen, er australiere. De er på juleferie her, som også er deres sommerferie.
Her er ingenting af civiliseret art. Øen er fredet, og der er ingen fastboende på øen. Vi har medbragt al vores mad og drikkevand. Vores proviant er udvalgt nøje, og det meste medbragte julepynt fra Danmark er blevet efterladt på fastlandet. Den eneste undtagelse er Nikolines tro følgesvend - hendes lille julenisse "Fimpe". Vi er blevet rådet til at medbringe mad og drikke til tre ekstra overnatninger i tilfælde af kraftigt uvejr, fordi skibet så vil være ude af stand til at hente os igen. Det er en af de usikkerhedsmomenter, vi må leve med ved at være her, men samtidig giver det også lidt ekstra spænding at være afhængig af naturens luner.
Solen sænker sig rød og rund i horisonten. Svagt kan vi skimte, at der begynder at cirkle nogle STORE væsener rundt langs kysten. Det er de store havskildpadder, der venter på skumringen. De skal op på land og lægge æg. Vi er ret spændte på at se dem. De er kæmpestore og ser nærmest forhistoriske ud. En af de øvrige campister påøen, er hav-biologen Jim, der registrerer de skildpadder, der går på land. Klokken 20 skal vi møde ham. Vores første skildpadde ekspedition kan snart begynde. Skildpadderne kommer op på land og lægger i gennemsnit mellem 80 og 100 bordtennisbolde store æg. I den fase hvor de bevæger sig op over stranden og beslutter sig for, hvor de vil lægge deres æg, må man under ingen omstændigheder komme tæt på. Hvis de føler sig forstyrret, forsvinder de ud i havet igen. I måneskinnet kan vi se nogle traktorbrede spor, der fører fra stranden og op på land. Ingen lommelygter må tændes nu. Jim lister sig frem for at se skildpadden. Ret hurtigt vinker han os frem. Skildpadden er i gang med at grave sit hul. Og den har sin helt egen måde, der gør, at sandet ikke falder tilbage i hullet, når den har taget det væk. Den puster og stønner og det bliver ikke mindre, da den begynder at lægge sine æg. Da den er færdig med æglægningen, må vi bevæge os op til dens hoved. Man kan se, at der kommer store tårer ud af dens øjne. Det er fordi, den er oppe på landjorden.
At sidde i shorts en 4. juledag med en havskildpadde, der lægger æg er fantastisk. Man bliver dybt taknemmelig for at man har fået muligheden for så stor en oplevelse med sin familie. Man glemmer let, at det rent faktisk er jul, når temperaturen er på 28 grader her om aftenen. Heldigvis minder Nikolines julenisse "Fimpe", som er med os på skildpaddeekspedition, os om højtiden.
Den store skildpadde er vendt tilbage til havet. Vi er trætte ved at krybe i soveposerne. Pludselig kommer Jim ilende og vækker os. For første gang i denne sæson er små skildpaddeunger ved at blive udklækket. Vi løber alle sammen ned til stranden. Her kæmper de små skildpadder sig op gennem sandet. De crawler af sted med deres små luffer i retning mod vandet. Alle i familien er fuldstændig bjergtaget af denne oplevelse.
Da vi skulle af sted på denne rejse gjorde vi børnene klart, at der ville blive skåret ned på julegaveniveauet, men selvfølgelig har alle fået nogle små ting, som kan bruges under rejsen. Juleaften blev fejret på en større ø, hvor vi kunne have bil og dermed mere bagage med. Så rent faktisk blev juleaften vældig traditionel med juletræ, flæskesteg, appelsinand, brunede kartofler etc. Der er knap så meget jul over vores lejr nu. Lige nu er det mere dyrelivet, der optager vores bevidsthed. Der sker en masse på Lady Musgrave. Det er umuligt at sove længe.......... De 70 - 120.000 fugle, der yngler på øen, vækker én om morgenen. Deres støjniveau når op på mange decibel og deres efterladenskaber dufter ikke allerbedst. Vi lever med tidevandet. Ved højvande slapper vi af og svømmer på almindelig vis. Fra kysten kan man være heldig at se de ufarlige småhajer - reefsharks, der lever i revet. Og Frederik og Mathilde har været så heldige at svømme af sted sammen med et par havskildpadder i havet. Ved lavvande er det dykkerlivet, der trækker. Selv 3-årige Nikoline, som har fået sin egen lyserøde dykkermaske i julegave, har nu lært at trække vejret gennem sin pink snorkel med glimmer, når hun studerer fisk på lavt vand.
Det er fascinerende at lade sig opsluge af verdenen under vandet. Man glemmer tid og sted når man bliver opslugt af at betragte de bløde og hårde koraler og alle de farvestrålende fisk. Hele tiden skifter undervandslandskabet. Man møder nye fiskekolonier og underlige farverige vandeksistenser. Uden man ved af det, er dagen flydt væk med bølgerne! Vores juledage på Lady Musgrave går ufattelig hurtigt. Den ene dag tager den anden. Når vi ser tilbage på vores rejse, er det mødet med Lady Musgrave, der har gjort uudsletteligt indtryk, og som vi vender tilbage igen og igen som samtaleemne.
Vores jul blev "cool", som børnene sang den første aften på øen, og meget anderledes end den vi er vant til hjemme i Danmark. I stedet for julegaveræs, julestress og snevejr blev juleferien skiftet ud med snorkelmaske, dyreoplevelser og subtropisk klima. Ikke desto mindre er hele familien vældig motiveret for at tage af sted igen, hvis der skulle blive mulighed for at udskifte julegaver med flybillet!
Se flere billeder - klik her * REJSE FOTO * eller klik her * JUL i THAILAND-BLOG *eller klik her * Jul i PHILIPPINERNE-BLOG *